Til mig selv på min 85 års fødselsdag

Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde

Kære alle her, som mig jo kender,
jeg i dag vil fejre fødselsdag.
Og just derfor mine kære venner ,
har jeg indbudt til et festligt lag.
Og når flasken nu omkring jeg sender,
sig så bare nej en enkelt gang.
:/:det er ikke noget, jeg forlanger
det er bare noget, jeg ønsker mig :/:

Noget særligt var jeg ej som lille,
det har heldigvis forandret sig,
nu med mig, er alle folk jo vilde,
ja det må jeg vedgå her for dig.
Og over alt i byen er jeg elsket
og derhjemme elsker ”Muer” mig
:/:   det er ikke noget, jeg forlanger,
det er bare noget, jeg ønsker mig :/:

Jeg med fisk jo altid har vær’t ”ærlig”,
selvom I mig, måske ikke tror.
Det at fiske er noget ganske særligt,
det I alle her jo nok forstår.
Og hver mor’n når jeg ta’r ud og fisker
venter ”Muer” trofast på sin mand
:/: Er der ikke noget du forlanger
eller bare noget du ønsker dig ? :/:

Jeg er ”ung”, og jeg har megen ”tække”.
og med dét, jeg har en del besvær .
Alle vil jo klippet ha’ der’s hække
og jeg siger roligt: Hør nu her !
Ja, hvis ”Muer” hun vil mig det tillade,
får i nok et kort besøg af mig !
:/:  det er ikke noget, jeg forlanger,
det er bare noget, jeg ønsker mig :/:

Om mig selv jeg ku’ berette mere,
om mit liv, ja det ve’ gu’, ”jæ” ku’,
Så det kan Jer sikkert ej genere,
at jeg foreløbig stopper nu.
Nu jeg venter bare på, at alle
rejser sig og råber højt HURRA !
:/: det er ikke noget, jeg forlanger,
det er bare noget, jeg ønsker mig:/:

Sang til Sandie's Konfirmation.

Mel.: Bamses fødselsdag.

Vi samlet er på denne dag,

for Sandie vi skal fejre.

Hun midtpunkt er i dette lag,

hun voksenlivet vejrer.

Er du virk’lig voksen nu?,

måske du er et barn endnu?.

Du er dagens donna , ja,

fortælle nu vi ska’

Som barn du var ej altid nem,

du ”høl” som bare fanden.

Vi vandred meget rundt med dig,

du gav os sved på panden.

Men du blev dog glad på ny,

og du smil’te nok så kry.

Hjertet smelted’, blød som smør,

du’ sød som aldrig før.

Det danske sprog besvær dig gav,

det er en vansk’lig stør’lse,

men ”blap” fra ”købbelaset”, det

på brødet giver smør’lse.

Du har ”frikadaler” på,

når du på besøg skal gå.

Du har ”store slange ben”,

med ”fofferfugl” på ben.

I skole er du flittig,

du skam dine lektier passer.

Men vær’lset er en anden snak,

der ofte mangles pladser.

Rydde op du ofte må,

det du ikke kan forstå.

Kør’ din elskede pc’er

du rodet ikke ser.

Din fritid er dig dyrebar,

og tit du bare sysler,

med småting, som du syn’s er rar’.

det uden stor’ skærmydsler.

Badminton, - en sport for dig,

og til dét, du er ret sej.

”Rækkedans” er nummer ét,

med trin’e bli’r der slidt.

At læse er en lidenskab,

du dyrker tit, og gerne.

At tegne er en videnskab,

til det er du en stjerne.

Og på skolens bibl’otek,

har du det store overblik.

Bøgerne de ska’ på plads,

si’r Sandie veltilpas.

Du er en kærlig pige,

det ved alle som dig kender.

Du om dig stor respekt jo har,

det siger dine venner.

Tøse weekend byde til,

det du nyde med et smil.

Fnis og fjant og tøsesjov,

når ”tøserne ” får lov.

Et smut på campingtur vi ta’r,

en uges tid hver sommer.

Og rigtig langsomt tiden går,

men end’lig dagen kommer.

Jør’en og Selma ser vi dér,

dig vi kun til middag ser.

 Når til fodringstid vi når,

det stå’ne foregår.

Din gudmor og reservemor,

det er jo faster Sonja,

Hos hende også Jørgen,

har du tilbragt megen tid, ja.

Og når mor og far skal ud,

bedsterne må stå for skud,

Hobbyrummet er gjort klar,

hvis ikke du dig var’.

Din mor du slægter godt nok på,

når vi om stedsans tale,

I Herning sku’ du vise vej,

du kendte denne gade.

Men på vej til Hammerum,

vendte mor her bilen om.

Vi var blevet borte, men

vi fundet blev igen.

Tobias er din øjesten,

selvom du det benægter.

Du er for ham en ren mæcen,

skønt du ham også knægter.

Drillende og virk’lig dum,

kan han være, skum, skum, skum.

Elsker ham du gør trods alt,

det har du selv fortalt.

Han ser meget op til dig,

og holder meget af dig.

Selvom i skændes af og til,

er det en lille detail.

Du er søsteren for ham,

og du vil forsvare ham.

Du vil bruge næb og klør,

hvis nogen vil ham rør’.

Du er en rolig pige, der

har mange gode venner.

Når på besøg hos dem du ta’r,

manererne du kender.

Du har stor selvstændighed,

det er noget alle ved.

Tingene du klarer selv,

det oftest går til held.

For os der er du helt speciel,

en kærlig, hjælpsom datter.

Du er fornuftigheden selv,

vort held, ej helt vi fatter.

”Trælse” ka’ vi også vær’,

og det er vi da især,

når du ikk’ din vilje får,

og dine mål ej når.

Et stort tillykke lyde skal,

fra alle os herhjemme.

Vi rigtig stolte er af dig,

det må du aldrig glemme.

Dagens donna sidder her,

smil på kind og alt det dér.

Hun skal hyldes som sig bør,

det vil vi alle gør’.

        TILLYKKE

Tobias, far og mor.

Sang til Renee's Konfirmation

Mel.: I skoven skulle vær’ gilde.

Velkommen kære gæster, på denne store dag

vi for Renee nu fester, i glad og muntert lag.

Du har bekræftet dåben, i kirken stolt du står,

som konfirmand, så frisk og ung, ja som den lyse vår

og som man siger, du nu til de voksnes rækker når.

I skolen er du dygtig, men hader mat’matik

med andre ting der går det godt, der er du bare kvik.

Nu skal du ud i livet, og lære nye ting

du børnepædagog vil være, det er ej så ring’

vi støtter dig jo gerne, når du ta`r det store spring.

Du var lidt sjov som lille, du brugte fremmed ord

for yoghurt det var ”jugijug” når mor hun dækked’ bord.

Og når til aftenhygge, vi chips så måtte få

så mente du at det var ”djips”, vi ku´ dig ej forstå

vi lærte dog at tyde, hvad det var du tænkte på.

Ja, du ta’r med til Linedance, og kan de svære trin,

men med de lette kniber det, du takten ej ka` find’.

Når vi ta’r ud til stævner, vi Sandie træffe kan,

og mormor er der også, i det danske danseland,

det’ næsten en familietur, vi er der alle mand.

Når brormand han dig drille og ej kan nære sig,

du siger rigtig surt til ham, at han skal gå sin vej.

Men i kan også enes og hygge jer, i to

når i ser gamle danske film, er dagen bare go’,

så går det hele som en leg,- for så er der jo ro.

Du fine kort kan lave, du er så fingernem

med Laura og Katrine, du hygger dig med dem.

Og gamle glas bli’r` nye, med lim og serviet

til fyrfadslys de egner sig, vi hver har få’t et sæt

hvordan du gør det ved vi ej, du siger det er let

Din farfar er ej mere, men da du lille var,

du på hans knæ tit satte dig, på alt du ku` få svar.

I kunne snakke længe, om alt i stort og småt

det glæde gav jer begge to, og det var bare godt,

hvis du en dag vil ha` besked, så spørger du blot os

Nu vil vi sangen slutte, den må ej bli’ for lang

lidt kærligt drilleri du fik, dertil vi havde trang.

Renee du skal blot vide, at hvilken vej du ta’r,

vi bakker op og støtter dig, den sag er soleklar,

nu skal vi alle op og stå og råbe højt HURRA..

    Tillykke fra Mor og Far

Mel: Mariehønen Evigglad

Vor faster hun har fødselsdag,

og hun er god til hjemmebag.

Hun vil os alle gerne se,

til en bid brød og en kop te.

En overnatning tit vi får,

når mor og far i byen går.

Så griller vi og guffer is,

og hygger os naturligvis.

Med regler er det ej så svært
                                når først man altså får det lært

Med dig, vi få’ det som du vil,

ja, det er let og ligetil
                             

                          
                               Vort andet hjem, hos jer vi har
                               når tiden kommer er vi klar,
                               for camping det gør rigtig gavn
                               når vi har været med i ”Lav’n”.

vi har dig jo så evigt kær.

Nu Sandie og Tobias vil,

dig ønske held og lykke til.

         
                                         TILLYKKE!

Ved Jeppes konfirmation søndag d. 4. maj 2008.

Mel.: Jeg har min hest.

Velkommen vil vi byde, på Jeppes store dag.

Han sidder her iblandt os, vi kipper med vort flag.

For han er nemlig hædersgæsten,

og han er midtpunkt her ved festen.

Han konfirmeret just er blevet,

lad os nu se hvad der står skrevet.

På ”anstalten” i Århus, du først så dagens lys.

men kun et halvt år gammel, du flytted’ udenbys.

Skønt du er født som jysk, i Jylland,

befinder du dig godt, på Sjælland.

Jo, du dig hurtigt fandt til rette,

du glad er for, vi fandt på dette.

I børnehave gik du, som alle børn jo ”skal”.

til Fred’rikssund vi flytted’, da skolen gav et ”kald”.

Vi købte hus og bygged’ rede,

og du dig sikkert aldrig kede.

For Lea, aldrig overveje,

hun altid gerne med dig lege.

At ben var til at gå på, du aldrig helt forstod.

du bæres altid ville, vi ej ku’ stå imod.

En klods om benet, vi så ha’de,

selvom vi stod på åben gade.

Ja, du holdt fast som abeunge,

og sikke højt du kunne ”sjunge”

Din bedste ven er Lea, du skatter hende højt.

I tiden bruger sammen, det går med smil og fløjt.

For Lea hun er dig hengiven,

men når du ude, er, med riven

Så hæver hun, ret højt, sin stemme,

jo, søster hun kan, dig, skam tæmme.

Af ”input” har du mange, af store og af små.

du fantasien bruger, når du skal hitte på.

Når det er tid at ”knalde brikker”,

så Jeppe, os på skuld’ren prikker,

Ja, mor og far du underholde,

og mange grin du dér forvolde.

Der dagen lang er leben, for så har du de bedst.

i gang du altid være, hvad bliver mon det næst’.

Når du sku’ ”puttes” i din ”køje”,

din far han fik sig en på øjet.

Med disse ord, han det begrunder,

”man skal ej ”kimse” af, en blunder.

Et sportstalent det har du, det ej benægtes kan.

dog 3 år gammel, sa’e du, så klart som nogen mand.

”De brædder dér, de er ej sagen,

man lander meget let, på bagen.

Du har nu fået smag for sneen,

på skateboard bli’r der gået te’en.

At fodbold det er sagen, det tyd’ligt er for os,

til kampen du dig glæder, der ka’ du bar’ gi’ los.

På førsteholdet har du pladsen,

du sender bolden, li’e i kassen.

En plads på FCK er målet,

så der bli’r virk’lig gå’t til stålet.

Du nemt din skole passer, du aldrig lektier har,

i skolen er de lavet, det er da soleklar’.

Din fritid bruges ved computter,

og det er no’et der rigtig ”dutter”.

Du mener, det er godt for noget,

ja, du bli’r go’ til engelsksproget.

Se tiden den er ændret, som man ku’ forudse,

en teenage søn det har vi, der ’ ingen tvivl om det.

Din morgensøvn, du helst, nu tager,

når vi dig ”purrer”, højt du klager

Du før var tideligt, på færde,

nu ska’ vi bare la’ dig være.

Humør og charme har du, du er en hjælpsom gut.

hvis alt for fræk, du være, vi si’r det er forbudt.

Dit smil det vinder mange venner,

og alle vi, som dig jo kender,

Vi ved du rap er i replikken,

og du kan altid se komikken.

Alt godt det får en ende, så nu vi slutte vil

tag nu jer’s glas i hænde’, det er så lige til.

Et leve og hurra, vi råbe,

vi alle her, for dig vil håbe

At solen på din vej, vil skinne,

og du må livets lykke finde.

TILLYKKE

Ved Mor og Fars Guldbryllup d. 11. maj 2008

Mel.: Det var en lørdag aften.

For mor og far vi fester,

det glæder os I kom,

Ja de er hædersgæster, 

en guldbrud med sin gom.

Berette vil vi gerne lidt

fra den gang vi var små

Og nu, vi tager første skridt,

vi håber, godt det gå.

Fra Ranum far han rejste,

til Grønland gik hans færd,

Han hurtigt flaget hejste,

for mor han mødte der.

Til Ranum turen atter gik,

til hjem og giftermål, 

Og hurtigt efter, tiden gik

med sut og barneskrål.

I Ranum snart et år svandt,

til Ålborg turen gik,

Tilrette I jer snart fandt,

to piger mer’ I fik,

På Lollandsgade fandt I ly,

I rede bygged’ op,

hvor mor hun passed’ ungerne,

og muren tog på job.

I Svenstrup hus I bygged’,

vor far han gjord’ det selv,

Til Hybenvej vi rykked’

ind i en ny parcel.

En luksus, syntes vi det var

det sikkert kosted’ klink.

Der var et rigtigt badekar,

og ikke et af zink,

Som murer far han trives,

det går jo som en leg

Da legehus sku’ bygges,

det’ ikke lige dig.

En tømmer var, nok på sin plads,

men nej, du ville selv,

At det var tomt, da taget brast

se, det var vores held.

Kvarteret omkring huset,

vi kendte ganske godt.

Når hanen den tog flugten,

det kunne være hårdt.

Igennem nabohaverne,

vi søgte hid og did,

For hanen at få hjem igen,

det ku’ godt ta’ sin tid.

Vor far igen får udve,

til Grønland atter ta’r.

Men mor hun bli’r herhjemme,

hun går på ” seminar”

Som sygehjælper snart hun står,

til jobbet er hun klar,

En blodbank snart, sin dør opslår,

vampyrens plads du ta’r.

I Danmark er dog skønnest,

så far han hjemme blev.

Parkeringen han styrer,

en enkelt bøde skrev.

Hos politiet tiden gik,

som tillidsmand, på job.

Parkeringsvagten han er kvik,

vor far han er i top.

Gud nåde den der stiller,

en onsdag aften sen.

Når mor hun ska’ til banko,

så bli’r der gået ”te’en”.

Den dag i ugen, fredet er,

så bare hold jer væk,

Forstyrres hun på denne dag,

så ku’ man godt få ”smæk”.

En stor passion i livet,

der fylder hendes dag.

At sætte lapper sammen,

hun gør med velbehag.

Et tæppe nemt, hun sammen syr,

det ingen ting bety’r.

Et strikketøj hun gerne har,

jo, hun er altid klar.

I storcenter at handle,

det ka’ gå gru’lig galt.

Til Michael mor hun tale,

ha’d du det bare ”kvalt”

For Michael vender sig en gang,

og næsen bliver lang,

For Michael er det ikke, nej,

lidt flov, du går din vej.

I holder ”møj” af Michael

og Mette ligeså.

Med jer de altid får det,

som dengang de var små.

Om lillefing’ren let de sno,

så let, jer begge to.

De har jer rigtig meget kær,

I står dem evig nær.

Hvis I et hus sku’ savne,

er far den rette mand.

Hvis fugle I vil gavne.

på det, han har forstand.

Et fuglehus han bygger nemt,

det gør han helt bestemt.

Model, design og alt det der,

det er ej til besvær.

Blandt honning, voks og maling,

helt hjemmevant du gik.

Når staderne sku’ tømmes,

det ej betød en brik.

Med pensel du dig klare kan,

i almu’farveland

Du spænder bred, rent ”hobbyvis”,

vi har nu ført bevis.

I køk’net far han råder,

for han er god til mad.

Fra grunden af han starter,

serverer så fra fad.

Og mor hun solidarisk er,

når far han ”virker” der,

Men mousse af honning, føj for den!

ja, den kom op igen.

Hvis vi vor far kan gasse,

han syntes det er sjovt,

Ja, det ham fint skam passe,

og ikke spor af flovt.

Det bedste han i verden ved,

en joke, en morsomhed,

For latteren gør livet let,

og det er ikke slet.

En gæstfrihed man møder,

når man ind til dem ser

Vi gerne længe kører,

for ”kringlen” venter der.

Med hjerterum og varme ord,

man bliver budt til bords.

Et smil man altid mødes med,

på dette rare sted

At  rejse er at leve,

det siger folk jo tit

Og rundt i mange lande,

har I vær’t på visit.

Bornholm og Kina, Sverigsland,

turist I var på stand.

Problem med sprog der ikke er,

når Michael er med jer.

Tillykke her vi siger,

til vores mor og far.

Fra jeres tre små piger,

familien med, det’ klart.

Gid mor og far, de leve må

i deres lille vrå

Nu skal vi alle op at stå

et hurra højt de få.

TILLYKKE